KFUM Spejderne

KFUM Spejderne

Skivehus gruppe

Pakkevejledninger

Generelt:

Disse pakkevejledninger gælder generelt for Bævere og Ulve. Juniorer og Spejdere bør selv være i stand til at pakke en fornuftig rygsæk.

Bævere og Ulve skal selv kunne bære deres bagage. Husk venligst på dette, når I pakker. Fylder bagagen mere end barnet selv, har de sandsynligvis for meget med.
Det er en stor fordel hvis barnet selv er med til at pakke, ellers ved de ikke, hvad de har med. Pak gerne i poser, så f.eks. alle sokkerne er i en pose. En ekstra pose er også godt at have med til sit våde tøj eller sko. Den bedste vægtfordeling i rygsækken opnås ved at pakke de tungeste ting i øverst/tættest på rygstropperne. Det er altid godt at lægge f.eks. regntøjet så det er nemt at komme til, til hver en tid. Husk at tøjet sagtens kan have flere funktioner: undertrøje = soltop, regnjakke = vindjakke osv. Det er altid en god ting at skrive navn i sit tøj – især i uniform, tørklæde, dolk, bælte og spisegrej.

Husk altid:

  • Uniform, tørklæde, skiftesko / sandaler, regntøj, ekstra sokker, gummistøvler / vandrestøvler, sovepose
  • Toiletsager: bl.a. tandbørste, tandpasta, børste/kam, evt. hårspænder og elastikker, myggespray, solcreme samt håndklæde
  • Spisegrej (i egen pose): tallerkner (dyb og evt. flad), krus, bestik og viskestykke
  • Tøj til varme dage og kolde aftener
  • Sygesikringsbevis

Eventuelt (afhængig af vejr, årstid, turtype og temperament)

  • Sovedyr
  • Vandflaske
  • Noget at læse i f.eks. Anders And
  • Lille dagrygsæk
  • Hue og vanter, overtræksbukser

Telt- eller sheltertur

  • Liggeunderlag (ikke luftmadras)

Hyttetur

  • Lagen, Sutsko